med start ved Brønshøj Kirke

tirsdag den 2. juni 2015

MOSELØBET HOLDER STADIG PAUSE

Efter 5 år som arrangører af dette skønne og fantastiske løb holder vi en pause. Det er et kæmpe arbejde at afvikle dette løb samt finde frivillige og sponsorer så vi giver gerne stafetten videre, hvis andre har lyst.

Der har efterfølgende været interesserede der ønskede at køre løbet videre, men desværre meget nedgraderet eller som kommercielt projekt. Det ønsker vi ikke, så p.t. er der ingen aftaler på plads, så Moseløbet igen kan afholdes.

Det er meget beklageligt...men derfor kan du jo godt løbe en tur i vores dejlige mose.

Vi kan henvise til et anden glimrende lokalt løb som hedder Degnemoseløbet der afholdes hvert forår. Se løbet her www.degnemoseloeb.dk

Der er også en løbeklub hos Cafe Brøns, hvor der trænes hver tirsdag i lokalområdet.

De bedste hilsner fra Moseløbet


PROGRAMMET FRA 2018

Program og praktisk info til Moseløbet den 27. maj 2018

  • Kl. 10.00 Målområdet åbner. Vi henstiller til, at man henter sit løbenummer i god tid, så vi undgår for   megen ventetid op til løbets start.
  • Kl. 10.00-11.30 Afhentning af løbenumre i målområdet i informationsteltet – du skal oplyse dit fornavn ved afhentningen af løbenummeret. Køen vil være inddelt i henholdsvis 5 og 10 kilometer. Løbechippen er placeret i løbenummeret.
  • Kl. 10.00-11.30 Køb af løbenummer på dagen. Prisen er 200 kr. for voksne og 100 kr. for børn og unge under 18 år. Betalingen skal ske kontant eller via Mobilepay.
  • Kl. 11.45 – 11.55 Fællesopvarmning ved Nikolaj Kielland instruktør hos Energii.  
  • Kl. 12.00 Løbet sættes i gang for både 5 og 10 kilometer løbere.
  • Kl. 13.15 - 13.45 Præmieoverrækkelse til vinderne i de forskellige løbekategorier.
  • Kl. ca. 13.45 Uddeling af lodtrækningsgaver. Vi har to store lodtrækningsgaver på spil, som vi vil annoncere vinderne af efter præmieoverrækkelsen. Vi opfordrer derfor alle til at blive i målområdet. Hvis vinderen ikke melder sig umiddelbart, trækker vi lod blandt de øvrige deltagende. 
Bliv i målområdet efter løbet og se om du er den heldige vinder af en de to store lodtrækningspræmier
Udover de to store lodtrækningspræmier er der en lang række af andre gode lodtrækningspræmier. Vinderne af disse vil fremgå af lister, som vi har hængt op i målområdet. Gaverne kan afhentes efter løbet i informationsteltet og afhentning skal ske på dagen.

De mange lodtrækningspræmier er skænket af Kongebørn - Kirstens Konditori - Coffeesound - Binau Låse - Scandic – Din Tøjmand Mik M - Den lille gode Slagter - Klokkeblomst - Linde Apoteket - Design by Kalle - Designkartellet - Shoebaloo - Barett Massage - Magic Cut - Gramgaard Skomager - Manolo - Cph Run Shop – SuperBrugsen – Clinique Harmoni. 

OBS! Vi gør opmærksom på, at deltagelse i løbet sker på eget ansvar. Vi spærrer løberuten af, men vi henstiller til, at man orienterer sig ved krydsning af veje og viser hensyn over for de øvrige løbere.

Praktisk info:

Vandposter
Der vil være to vandposter på ruten på henholdsvis Horsebakken for 10,4 kilometer løberne efter 5 km. Den anden vandpost er placeret på hjørnet af Åkandevej og Pilesvinget efter 3 km for 5 kilometer løberne og efter 8 km for 10,4 kilometer løberne.    

Der er kildevand, juice og frugt til alle løbere i målområdet.

Køb af frokost i målområdet
Der er mulighed for at købe frokost i målområdet, hvor Den lille gode Slagter griller pølser. Der vil endvidere være salg af kaffe fra Coffeesounds kaffevogn samt sodavand og øl i informationsteltet.

Forudbestilling af løbe T-shirts
Løbere, der har købt en løbe T-shirt, får denne udleveret i Cph Run Shops vogn, der er placeret i målområdet. Hvis man ikke har bestilt en t-shirt og ønsker dette, er der hos Cph Run Shop mulighed for at få trykt en t-shirt på dagen.

Vi glæder os til at se jer til Brønshøjs hyggeligste motionsløb på søndag.